Mød Morten
Morten på 25 år læser til ingeniør med speciale inden for optik og nanoteknologi på SDU, og som frivillig i Matematikcenter er han tilknyttet lektiecaféen i Odense.
Til dagligt læser han til ingeniør med speciale inden for nanoteknologi og optik.
Inden han begyndt at læse til ingeniør, startede han som tømrer. Her fandt han ud af, at han faktisk var ret god til matematik. Den anvendelige matematik gjorde det nemmere for ham at forstå matematikken, og pludselig var teorien mere interessant end det praktiske i faget.
Så snart jeg havde en teoretisk forståelse for det, så behøvede jeg ikke at bygge skuret. Det var bare fedt at kunne forstå, hvordan man byggede det.
Han er frivillig i lektiecaféen, fordi han synes, at det er sjovt at lave matematik, og samtidig følge med i elevernes udvikling, og kunne se hvordan de rykker sig.
Det er jo ikke alle, der synes, at matematik er lige spændende. Så det, at jeg kan forklare dem ved hjælp af eksempelvis mit studie hvordan matematik anvendes i virkeligheden og dermed gøre dem mere interesserede i matematik, det er virkelig fedt.
Derudover synes han, at det er fedt, at kunne få et afbræk fra sin egen hverdag og bare fokusere på at hjælpe andre med matematikken.
Mit studie er ret krævende, og nogle gange kan det godt være ret hårdt, så det at komme ned i lektiecaféen og hjælpe nogle andre, er et frirum, der også er med til at sætte tingene lidt i perspektiv.
Han har tidligere været frivillig boksetræner og sidder også som frivillig i et udvalg på hans kollegie, men den bedste frivillige oplevelse, han har haft, har han haft i Matematikcenter:
Min bedste oplevelse som frivillig var, da en elev kom og fortalte mig, at hun havde fået 12 i matematik. Hun havde rykket sig fra bunden af skalaen og så helt op til toppen i løbet af et års tid her i lektiecaféen.