Menu

Menu

Nyheder fra Matematikcenter

Tilbage til feed

Matematikcenter modtager bevilling fra Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond

Nyheder

Hvis flere skal vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse inden for industriens uddannelser, så er det vigtigt at de får den rette støtte og vejledning. Det er især matematik som præsenterer en udfordring ved optagelse på erhvervsuddannelserne samt undervejs i uddannelsesforløbet.

Dette er hovedårsagen til at Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond er gået sammen med Matematikcenter om at få flere unge til at gå den matematiske vej og vælge og ikke mindst gennemføre en erhvervsuddannelse.

Lektiehjælp

Det er vigtigt, at eleverne på erhvervsuddannelserne har adgang og ikke mindst kendskab til lektiehjælp, dér hvor de er. Matematikcenters hjemmesider webmatematik.dk og webmatlive.dk sikrer lige adgang til lektiehjælp for alle, der har behov for lektiehjælp i matematik. 

Matematikcenter har tre overordnede formål med projektet:

  • At udbrede kendskabet til og anvendelsen af Matematikcenters gratis matematikhjælp til de uddannelsessøgende på Industriens Uddannelser. 
  • At udvikle den nyeste læreringsteknologi – Webmatlive – med fokus på Industriens Uddannelser ved bl.a. at rekruttere frivillige lærlinge og ansatte i industrielle virksomheder.
  • At udvikle og anvende nye eksempler på de matematiske anvendelser, der findes i Industriens Uddannelser bl.a. indenfor de nyeste anvendte teknologier som f.eks. robotteknologi, digitalisering og 3D-print.

Projektet er sat til at køre fra 1. januar 2018- 30.juni 2019