Menu

Menu

Nyheder fra Matematikcenter

Tilbage til feed

Barselsvikar: Kommunikationskonsulent med projektledelse

Ledige stillinger

Matematikcenter søger en kommunikationskonsulent med gode projektlederegenskaber til et alsidigt og spændende barselsvikariat

Matematikcenter er en non-profit organisation, der tilbyder folkeskolelever samt elever på ungdomsuddannelserne og suppleringskurser gratis hjælp til matematik. Det gør vi, fordi vi mener, at alle har ret til at være gode til matematik.

Vi har lektiecaféer rundt om i landet, online på Webmatematik.dk og Webmatlive.dk og i eksamensperioden tilbyder vi hjælp til eksamensforberedelse. Det er organisationens frivillige, der hjælper og udfordrer eleverne gennem Matematikcenters aktiviteter.

Om jobbet

Dine primære arbejdsopgaver bliver:  

  • Udformning og udsendelse af samt opfølgning på pressearbejde
  • At sikre organisationens synlighed på sociale medier
  • At kontakte fagpersoner og organisationer med henblik på samarbejde og synlighed
  • Udarbejde nyhedsmails og debatartikler
  • Redigere videomateriale i forbindelse med virksomhedssamarbejder og kampagner
  • At have overblik over studentermedhjælpernes arbejdsopgaver

 

Vi forventer derfor:

  • Erfaring med pressearbejde og kontakt til journalister
  • Erfaring med at opdatere hjemmesider (Umbraco)
  • Erfaring med kampagnearbejde på sociale medier (Facebook, Linkedin, Twitter, Instagram)
  • Du er løsningsorienteret, venlig, imødekommende og initiativrig
  • Du er omhyggelig og har sans for detaljer
  • Du har gode danskkundskaber, både skriftlige og mundtlige
  • At du har et godt overblik

Det er dit ansvar at sikre organisationens synlighed udadtil, både til vores målgruppe, lokale og nationale nyhedsmedier samt til interesseorganisationer og virksomheder. Det er derfor vigtigt, at du har en stærk administrativ sans, arbejder struktureret og detaljeorienteret og er vedholdende.

 

Din arbejdsplads

Du bliver en del af et mindre sekretariat i København. Vi har en uformel omgangstone og en høj faglighed. Vi er et team, som arbejder på at udvikle organisationen og gøre sig gældende i den offentlige debat vedr. matematik, uddannelse og frivillighed.

Din daglige arbejdsplads bliver på Matematikcenters sekretariat på Nørrebro i København, hvorfra organisationen drives. Sekretariatet består af en sekretariatsleder, en kommunikationskonsulent og fem studentermedhjælpere.

Interesseret?

Ansøgning med cv (samlet i ét dokument) sendes til Kathrine Predstrup på kathrine@matematikcenter.dk hurtigst muligt og senest den 1. marts 2018 kl. 12.00. Samtaler afholdes den 14. og 15. marts. Anden runde af samtaler kan finde sted mandag den 19. marts. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kommunikationskonsulent Bolette Møller Jensen på mail eller på telefon 6012 9835. (Barselsvikariatet er med start den 1. maj 2018 og løber frem til ca. 1. april 2019).

Hent opslaget som pdf.