Menu

Menu

"Man kan altid forberede sig lidt mere"

Nyheder

Eksamenscafé i Odense: Frivillig i Matematikcenter hjælper elever med eksamensforberedelse Foto: Ida Marie JacobsenEksamenscafé i Odense: Frivillig i Matematikcenter hjælper elever med eksamensforberedelse. Foto: Ida Marie Jacobsen

Vedanta Karmani Srivastava

Går på Teknisk Gymnasium i Odense og har matematik på B-niveau.

Hvorfor er du til Eksamenscaféen i dag?

Grunden til jeg er til Eksamenscafé i dag er, at jeg har et problem med matematik. Derfor er jeg er i dag for at blive bedre til matematik og for at bestå eksamen.

Hvad har du fået hjælp til i dag?

Jeg har fået hjælp til eksamenssæt og blive bedre til strukturen. Så har jeg fået styr på fagbegreber 

Hvordan synes du hjælpen i dag har været?

Jeg synes det har været meget fint. Jeg havde brug for hjælp.

Hvad var din bedste oplevelse i dag?

Den bedste oplevelse var, at det var en gratis hjælp. Og samtidig blev der også serveret en masse lækker frugt, slik og vand. Det er god service.

Hvorfor synes du man skal deltage i Eksamenscaféen

Hvis man føler sig usikker i forhold til eksamen, så synes jeg det er det bedste at gøre for at få noget ekstra hjælp. Det er god øvelse sådan så du er velforberedt til eksamen - både til mundtlig og skriftlig. 

undefinedEksamenscafé i Odense: Elever får hjælp på VUC i Kottesgade. Foto: Ida Marie Jacobsen


Amanda Rasmussen

Amanda går på Sct. Knuds Gymnasium i Odense i 3.g og har matematik på B-niveau. 

Hvorfor er du til Eksamenscaféen i dag?

Jeg har fundet ud af at jeg skal op både mundtligt og skriftligt. Jeg synes matematik er okay, men jeg har altid haft lidt problemer med det. Så jeg tænkte at man jo altid kunne forberede sig lidt mere. Og de spørgsmål, som jeg ikke lige havde fået besvaret i skolen, dem kunne jeg få besvaret her. Og få hjælp af nogen, som virkelig havde styr på det.

Hvad har du fået hjælp til i dag?

Skriftligt var det en bestemt type opgave i hvert eksamenssæt, som altid volder mig lidt problemer. Og der har jeg fået hjælp til at når der kommer den her opgave, hvordan skal jeg så gribe det an. Mundtligt var det hvordan jeg får skabt overblik over de dispositioner jeg skal lave til hvert emne. Det har været lidt gode råd til, hvordan jeg får sat mig og får lavet det her.

Hvordan synes du hjælpen har været i dag?

Jeg synes det har været godt. Jeg synes det har været fint at sidde med det selv og så har jeg lige kunne spørge, hvis der lige har været et eller andet. Selvom jeg har kørt selvstændigt, så har det været rart at man lige har kunne tage fat i én, hvis man er gået i stå med noget.

Hvad var din bedste oplevelse i dag?

Det var nok da vi snakkede om det skriftlige og hvor jeg følte at jeg fik knækket koden en lille smule (i forhold til den specifikke opgave og hvordan jeg skal starte). Ofte kan jeg sidde i 20 minutter hvor jeg ikke ved hvordan jeg skal starte med det. Men jeg fik nogle gode råd og hjælp til at skabe lidt overblik over hvordan jeg skal gribe sådan en opgave an, når den kommer.

Hvorfor synes du man skal tage til Eksamenscafé?

Personligt så har jeg hverken nogen i min familie eller nogle af mine venner, som er gode til matematik og som kan hjælpe mig. Så især for folk som mig, som ikke lige har nogen tæt på som kan hjælpe dem, så er det en god mulighed for dem at komme her og møde nogen, som rent faktisk kan finde ud af matematik og som kan hjælpe én med det.

undefinedEksamenscafé i Odense: Frivillig i Matematikcenter hjælper elever med eksamensforberedelse. Foto: Ida Marie Jacobsen


Simon Løvig Madsen og Robert Borgaard

Simon og Robert går i 2.g på Tietgen Handelsgymnasium. De har begge matematik på B-niveau

Hvorfor er I til Eksamenscafé i dag?

Robert: Vi skal til skriftlig eksamen på tirsdag og vi er lidt ude af den kan vist godt sige. Man er vel altid lidt nervøs før en eksamen. Hvis man trækker noget, der ikke lige er ens spidskompetence, så er det meget godt at få lidt hjælp udefra fra nogen som har styr på det

Simon: Vores matematiklærer rådede os til at tage herhen

Hvad har I fået hjælp til i dag?

Simon: vi har fået hjælp til logaritmer og regneregler. Det skulle lige friskes lidt op.

Hvordan synes I hjælpen har været?

Robert: Noget af det gode det var, at de ikke bare giver svaret. Hvis man bare giver svaret så lærer vi det jo ikke.

Simon: Jeg synes det har været meget fint. Man har kunne koncentrere sig. Hvis man sidder derhjemme, så laver man alt muligt andet. Udgangspunktet for at du er her, det er at du skal arbejde. Og så hvis du lige har brug for hjælp, fordi mine forældre kan ikke lige det her, så siger jeg bare at jeg skal bruge lidt hjælp og så kommer de (frivillige red.) inden for kort tid. 

Hvad var jeres bedste oplevelse i dag? 

Robert: Vi blev faktisk begge lidt overraskede over hvor gode vi var, da vi fik det genopfrisket

Simon: koncentration og selvtidllids-boost

Hvorfor synes I man skal tage til Eksamenscafé?

Simon: Det skal man da for at få et overblik og for at vide hvad man skal læse op på yderligere. Og generelt for at forbedre sig.

Robert: For at finde sine mangler.