Menu

Menu

Nyheder fra Matematikcenter

Tilbage til feed

200 elever fik gratis hjælp til eksamensforberedelse

Nyheder

Eksamenscafe 2019 København Matematikcenter

Den 13.-15. maj stod i eksamenscafeernes tegn i Matematikcenter. Igen i år åbnede vi dørene, denne gang for godt 200 eksamensramte elever, der alle fik hjælp til at forberede sig på den kommende skriftlige matematikeksamen.

Læs også: »Til matematik skriftlig prøve, kan jeg godt gå lidt i panik« 

Det var Aarhus, der indledte ugen med sin eksamenscafé mandag den 13. maj, der blev afholdt på DOKK1 midt i Aarhus.

Matematikcenter Eksamenscafe Aarhus 2019

Tirsdag den 14. maj kom turen til Sønderborg og Aalborg. Begge eksamenscaféer blev afholdt i samarbejde med byernes hovedbiblioteker, hvor Matematikcenter hver uge har lektiecaféer.

Onsdag den 15. maj var det elever i Odense og København der kunne få gratis hjælp til matematik. I Odense kom primært elever fra vores faste samarbejdspartner HF&VUCFyn. Og i København lagde H.C. Ørsted Gymnasiet på Frederiksberg TEC lokaler til. København var den største eksamenscafé med 110 elever og 20 frivillige.

Eksamenscafe Matematikcenter 2019 København

I eksamenscaféerne hjalp Matematikcenters 44 frivillige i alt 200 elever fra ungdomsuddannelserne med eksamensforberedelserne.

Eksamenscafe Matematikcenter 2019 København

Det er kun muligt for Matematikcenter at holde eksamenscaféerne, fordi engagerede frivillige, fonde og samarbejdspartnere bakker op omkring tilbuddet. En særlig tak skal lyde til Knud og Dagny Gad Andresens Fond, Jyllandspostens Fond, Frederiksberg Fonden, Lifecode og NCC for deres opbakning til os.

Matematikcenter eksamenscafe Lifecode