En bedre fornemmelse af eksamen
Hinde
Hinde Hadj går på Hvidovre Gymnasium og Hf. Hun har matematik på B-niveau. Vi snakkede med hende, da hun var på vej hjem fra Matematikcenters Eksamenscafé i København.
Hvorfor er du til Eksamenscaféen i dag?
Jeg har skriftlig eksamen på fredag. Og jeg føler der er rigtig mange huller. Og så tænkte jeg der var en rigtig god mulighed for at få fyldt de huller her i Matematikcenter.
Hvad har du fået hjælp til i dag?
Jeg har fået hjælp til alt, lige fra integralregning til forklaring på monotoniforhold, hvilket har været meget svært for mig at forstå på skolen. Så det er jeg rigtig glad for, at jeg kunne forstå her
Hvad var din bedste oplevelse i dag?
Det var nok de søde frivillige, som er rigtig gode til at forklare. Det tog ikke særlig lang tid, før jeg forstod. Det har jeg ellers haft store problemer med før i tiden. Så det var en meget positiv oplevelse.
Hvorfor synes du man skal tage til Eksamenscaféen?
Hvis der er nogle ting, man har brug for hjælp til som ens lærer måske ikke har været særlig god til at forklare eller man bare selv har brug for nye mennesker til at forklare ting for sig, så er det en god måde at komme herhen (til Eksamenscafé red.). Der er flere forskellige frivillige og så hører du forklaringer på flere forskellige måder. Og det er jo altid godt.