Hvad skal vi egentlig bruge matematikken til?

Vores hverdag er fuld af matematik. Fra bonnen i supermarkedet til udregning af renten på et hurtigt forbrugslån, der skal bruges på den nye gadget, vi ikke kan undvære. Det kan være svært at klare sig, hvis man ikke har en grundlæggende matematisk kunnen. Men for rigtig mange – især unge – er matematikken et nødvendigt onde, der skal overstås hurtigst muligt i skolegangen.

”Jeg skal ikke i gymnasiet, så jeg skal jo ikke bruge matematikken mere efter 9. klasse,” sagde en ung pige for nyligt til mig ved Matematikcenters eksamenshjælpscafé for 9. og 10. klasse. Da vi talte om, hvad hun så skulle, og jeg forklarede, hvordan matematikken også var en del af hverdagen i fremtidsdrømmen, blev pigen først lidt bleg, inden hun sagde ”så må jeg nok hellere prøve igen”.

Pigens manglende forståelse for, hvad det egentlig er, vi bruger matematikken til, er en af grundene til, at vi i Matematikcenter stiller spørgsmålet ”Hvad skal vi egentlig bruge matematikken til?” – bl.a. ved årets debat på Folkemødet på Bornholm.

I marts fremlagde regeringen en ny strategi for det naturvidenskabelige område. Regeringen vil have flere unge til at vælge en naturvidenskabelige uddannelsesretning bl.a. ved at afsætte 180 millioner til at styrke den naturvidenskabelige undervisning, højne lærerkompetencerne og give bedre vilkår for de særligt talentfulde unge. Da matematikken jo er en ufravigelig del af naturvidenskaben, er Regeringens strategi et initiativ, vi på Matematikcenter hilser velkommen.

Af samme grund bliver det også spændende for os at se, præcis hvordan regeringen i praksis vil gøre de naturvidenskabelige fag mere relevante. Store fortællinger og viden om historisk vigtige personer indenfor naturvidenskaben er absolut en vej frem, men hvordan skal fagene skrives ind i de unges dagligdag, så de bliver håndgribelige og jordnære? Og hvad med de unge der ikke (endnu) har et naturligt talent for naturvidenskab, tal og formler? Eller dem, der har talentet, men ikke ønsker at gå den akademiske vej, men fokusere på de erhvervsrettede uddannelser? For dem bør der være mere end et grundfag i teknologiforståelse.

Matematikcenter har de sidste fem år arbejdet for at få flest muligt unge med på ”Matematikvognen”. Igennem målrettede tiltag og med hjælp fra dygtige frivillige matematikhjælpere er det vores mål at sikre, at alle de unge, vi kommer i kontakt med, opnår deres fulde potentiale indenfor matematikken. Og så prøver vi at belyse alle sider af matematikkens muligheder bl.a. ved at indgå samarbejde med både ungdoms- og erhvervsuddannelser, produktionsskoler og erhvervsliv.

Det primære, vi har erfaret, er vigtigheden i ikke kun at vise, hvordan et matematisk bevis forklares eller et andengrads-polynomie tackles. Det er lige så vigtigt at vise, hvordan tømrere bruger Pythagoras’ ligning til at sikre, at de vægge, de sætter op, står snorlige, eller hvordan procentregning kan holde styr på, hvor meget du egentlig sparer, når der er udsalg, eller momsregnskabet i ens firma.

Med andre ord viser vores erfaringer: God undervisning – og nok af den – koblet med virkeligheden og ”nabo-fag” som samfundsfag, historie og lignende, er vejen frem. Dét er, hvad Matematikcenter står for, og det er her, vi ser de største tilfredshedsresultater. Det har gjort det muligt for os at gøre matematikken både relevant og håndgribelig for flere unge, og det er erfaringer, vi gerne stiller til rådighed for regeringen, når den naturvidenskabelige strategi skal skydes i gang.