Nyheder fra Matematikcenter
Tilbage til feedFrivillig i Matematikcenter København
Kom til informationsmøde for nye frivillige i lektiecaféerne i København
Onsdag den 25.januar kl.17.00-18.00 holder Matematikcenter informationsmøde for alle, der er interesserede i at blive frivillig i en af lektiecaféerne i København.
Er du interesseret i at vide mere? Skriv til Bolette Møller Jensen eller ring på telefon 6012 9835.
Frivillig i Matematikcenter
Som frivillig i en af Matematikcenters lektiecaféer hjælper du elever med matematiklektier og -afleveringer i én af vores lektiecaféer.
Eleverne, der benytter sig af lektiecaféerne, har matematik i folkeskolen og på A-, B- og C-niveau på de gymnasiale uddannelser, på erhvervsskolerne og på VUC.
Du vejleder og guider elever gennem deres opgaver og afleveringer.
Der vil være mellem 5-25 elever til hver lektiecafé. I vil altid være minimum 2 frivillige sammen - dog er vores normering 1 frivillig per 5 elever.
Hos Matematikcenter får du:
- Et fagligt fællesskab med andre frivillige, der elsker matematik ligesom dig
- Erfaring med at lære fra dig og formidle matematik
- Mulighed for at hjælpe elever og inspirere de unge med din viden om matematik
- Mulighed for at bruge eksempler fra din uddannelse og/eller dit arbejde for at få eleverne til at forstå, at #DerErMatematikiAlt
Matematikcenters forventninger til dig:
- Du kan afsætte 2 timer om ugen til lektiehjælp i en lektiecafé (oftest man.-tors. i tidsrummet 15.30-17.30)
- Du har bestået matematik A-niveau
- Du er opsøgende og imødekommende over for eleverne
- Du vil være med til at fortælle elever og studerende om muligheden for gratis matematikhjælp ude på skolerne
- Du kan aflevere en ren børneattest