Til kamp mod matematikskrækken

Matematikcenter skal fremover være med til at sætte større fokus på den tiltagende matematikskræk, mener sekretariatsleder Kathrine Predstrup: 

Matematikskræk – angsten for at fejle eller virke dum når det gælder matematik – er ved at blive en væsentlig problematik blandt landets skoleelever. Hos Matematikcenter møder vi problematikken dagligt: Igennem vores frivillige matematikhjælpere der hver uge møder de unge i vores lektiecaféer. I samtale med forældre der søger hjælp til deres børn. Og i mødet med samarbejdspartnere der mærker, at det bliver sværere at rekruttere unge med tilstrækkelige matematikkundskaber.

Som en af de eneste landsdækkende udbydere af gratis, kvalificeret lektiehjælp i matematik forsøger Matematikcenter at gøre noget ved den tiltagende matematikskræk. Siden efterårets studie- og skolestart har vi derfor med glæde bemærket et øget fokus på problematikken fra erhvervsliv, uddannelsessektor og andre iværksættere med fokus på matematikken. Det er en udvikling, vi hilser varmt velkommen.

Hvad skal vi egentlig bruge matematikken til?
”Jeg skal ikke i gymnasiet, så jeg skal ikke bruge matematikken til noget,” sagde en ung pige i foråret til mig ved Matematikcenters eksamenscafé for folkeskolens afgangsklasser. Da vi talte om, hvad hun så skulle, og jeg måtte forklare, at matematikken også spiller en stor rolle i hendes fremtidsdrøm, svarede hun blegt, ”så må jeg nok hellere prøve igen ... det er bare så svært”.

Den samtale gjorde indtryk, for vores hverdag er fuld af matematik, og det kan være svært at klare sig uden en grundlæggende matematisk kunnen. Desværre er matematikken for rigtig mange unge et nødvendigt onde, der skal overstås. Det dur bare ikke i længden. Vi har brug for matematikken fra forsker- til sosu-niveau. Derfor er det godt at mærke, at vi ikke er alene om at tage den voksende matematikskræk alvorligt.

Vi kan ikke lade stå til, og vi må ikke overse konsekvenserne af, at mange enten er dårlige til matematik eller har et dårligt, ja ligefrem traumatiseret forhold til faget. Det har vi som samfund ikke råd til, og konsekvenserne for den enkelte er til at tage og føle på. Der er en direkte sammenhæng mellem matematikniveau, valg af uddannelse og fremtidig indtjening, ligesom der er en direkte sammenhæng mellem dårlige karakterer i matematik og dem, der ender i RKI som dårlige betalere.

Alligevel virker det, som om der ikke er den store opmærksomhed på problematikken fra dem, der bedst kan gøre noget ved det: Regeringens strategi for det naturvidenskabelige område fra marts i år inddrager ikke matematikken til trods for, at matematik er naturvidenskabens nok vigtigste ”støttefag”. Ligesom det er økonomifagenes, ingeniørfagenes og de fleste erhvervsuddannelsers.

Hvad kan vi gøre ved det?
I JP i september kunne man læse Rambølls administrerende direktør Ib Enevoldsens opfordring til landets forældre om at hjælpe med at gøre matematik til en sjov og spændende del af hverdagen. Heri er jeg fuldstændig enig: Der er mange ting, forældre kan tage fat i. Også dem der ikke føler sig stærke i matematik.

Hjemme hos mig brugte vi sommeren på at få vores ældste dreng til at se tallene som sjove legeredskaber i spil som Matador og bilkort, hvor hestekræfter skulle sammenlignes. Matematikken er også med, når opskriften til klassekagen skal fordobles, eller fredagsslikket fordeles lige mellem familiens medlemmer. Det er matematik i hverdagen. Håndgribeligt og nærværende.

Netop ”håndgribeligt” og ”nærværende” er centrale begreber for os i Matematikcenter. Vi vil tilbyde gratis lektiehjælp til alle, der har brug for det, og med en blanding af gedigen pædagogik, formidlingsevne og respekt for den enkelte ændre holdningen til matematik. Vores succeskriterie er ikke et 12-tal til alle, men at alle får et afslappet forhold til faget, så de kan gøre deres bedste. Hos os er intet spørgsmål for dumt, og alle spørgsmål kan stilles så mange gange, det er nødvendigt.

Og så er det vigtigt for os at slå fast, at matematik ikke kun er lange, kringlede formler og ubekendte x’er og y’er, men en del af hverdagen, der giver styr på det daglige, og afdækker sider, vi ellers går glip af. Under mottoet ”Der er matematik i alt” regner vi på verden på en sjov og håndgribelig måde, som når vi afslører, at mængden af julemedister, der fortæres i Tivoli i juletiden svarer til 462 meter – og så viser matematikken bag regnestykket. Dét er vores redskaber til at bekæmpe matematikskrækken.

Et netværk i matematikkens tjeneste
Der er altså en masse, vi kan gøre – i vores hjem, i vores støtte til lærerne, der gør deres indenfor begrænsede tidsressourcer og i vores arbejde, hvad enten vi arbejder på NGO-, iværksætter-, forsknings- eller top-chef-niveau.

Mit forslag er, at vi tager fat i problematikken sammen, for at nå så mange ører på så højt niveau, som muligt, så vi også begynder at gøre noget ved problematikken udenfor klasseværelserne og den daglige lektielæsning derhjemme.