Menu

Menu

Nyheder fra Matematikcenter

Tilbage til feed

Matematikcenter søger frivillig moderator for Forum på Webmatematik.dk

Ledige stillinger

Forum er en vigtig del af Webmatematik.dk der er kendt og brugt af især gymnasieelever i hele landet. Hjemmesiden indeholder gennemgang af pensum fra 7. klasse til A-niveau, videolektioner, opgaver, formelsamling, forum samt inspirationssiderne #derermatematikialt.

Matematikcenter søger en frivillig moderator, der skal fungere som tovholder for forummet.

Som moderator for Webmatematiks online Forum bliver det din opgave at:

  • Vedligeholde og udvikle forummet som er lavet i phpBB
  • Være med til at besvare indlæg
  • Slette indlæg, der ikke er af matematisk karakter, f.eks. spam
  • Udvikle og tilpasse retningslinjer for brug af forum
  • Sikre at der holdes en god tone
  • Rekruttere frivillige til forum
  • Have løbende kontakt med Matematikcenters sekretariat

Vi forventer, at du kommer til at bruge 2-3 timer om ugen på din frivillige indsats.

Vi forventer derfor, at du:

Har et højt matematisk niveau – og minimum A-niveau i matematik

Har erfaring med LaTex og phpBB

Kan komme forbi Matematikcenters sekretariat i København, gerne en gang om måneden

Gerne studerer eller har en uddannelse inden for det naturvidenskabelige eller tekniske fagområde

Kan arbejde selvstændigt

Kan bevare overblikket og er god til at give andre et godt overblik

Om Matematikcenter

Matematikcenter er en forening af frivillige matematikhjælpere, der tilbyder gratis lektiehjælp i matematik. Vores brugere er elever, der har matematik i grundskolens udskoling, på ungdomsuddannelser og voksenuddannelser. Matematikcenter laver gratis lektie- og eksamenshjælp i ugentlige lektiecaféer, online via webmatematik.dk og webmatlive.dk samt i årlige eksamenscaféer.

Interesseret?

Send en kortfattet ansøgning hurtigst muligt på mail til frivilligkoordinator, Karin Rahbek. Samtaler afholdes løbende.