Menu

Menu

Nyheder fra Matematikcenter

Tilbage til feed

Praktikant: digital kommunikation

Ledige stillinger

Matematikcenter leder efter en praktikant til at varetage Matematikcenters digitale kommunikation. Dette indebærer bl.a. al kommunikation på sociale medier samt at udvikle indhold til hjemmeside og nyhedsbrev.


Det får du ud af praktikken

Under praktikken får man erfaring med at producere indhold til Matematikcenters hjemmeside omkring vores aktiviteter. Herunder planlægge og gennemføre interviews med frivillige, elever og samarbejdspartnere. Indholdet skal ydermere formidles via Matematikcenters SoMe-kanaler (Facebook, Twitter, Linkedin og Instagram) og gennem vores nyhedsbreve. Praktikanten skal også planlægge annoncer via Facebook’s annonceplatform, Power Editor. Man vil også få erfaring med at planlægge, filme og redigere videoer.


Praktikantens opgaver bliver:

  • producere indhold til hjemmeside
  • planlægge, producere og udsende indhold via sociale medier
  • annoncering på Facebook (via Power Editor)
  • planlægge, filme og redigere videoer


Hvad er Matematikcenter?

Matematikcenter er en non-profit organisation, der tilbyder folkeskolelever samt elever på ungdoms- og voksenuddannelser gratis lektiehjælp i matematik. Vi har lektiecaféer rundt om i landet samt online på Webmatematik.dk. Hvert år holder vi eksamenscaféer i landets fire største byer, hvor vi hjælper gymnasieelever med at forberede sig på deres matematikeksamen.

Matematikcenter har et sekretariat i København, som arbejder med administration, projektledelse, frivilligkoordinering, fundraising og kommunikation. Du vil referere til og samarbejde med kommunikations- og presseansvarlig i forbindelse med praktikken.


Interesseret?

Send en kort ansøgning til Bolette Møller Jensen snarrest muligt. Skriv ”praktikant” i emnefeltet. Vi ønsker praktikstart fra slutningen af januar 2018. Samtaler afholdes løbende.

 

Spørgsmål vedr. praktikken kan rettes til mail eller telefon 6012 9835.

Hent opslaget som PDF.