Nyheder fra Matematikcenter
-
Frivillig i online lektiecafé: Webmatlive.dk
Ledige stillingerTil vores online lektiecafe – Webmatlive.dk – søger vi frivillige lektiehjælpere, der har lyst til at give glæden ved matematikken videre.
Grundet nedlukningen og hjemmeskoling af landets elever, oplever vi et øget pres på vores digitale tilbud.
Derfor har vi brug for flere frivillige, der har styr på matematikken, så vi kan tilbyde ekstra hjælp til lektier og den forestående eksamensforberedelse mandag-torsdag kl. 15.00-17.00.
Vores frivillige matematikhjælpere udgør rygraden i vores arbejde. Alle vores frivillige har en stor begejstring for matematikfaget, som de deler med de unge.
Webmatlive.dk er Matematikcenters digitale lektiecafé. Som frivillig på Webmatlive.dk yder du lektie- og eksamenshjælp i ro og mag hjemme fra sofaen eller hjemmekontoret. Så har du styr på matematikken kan du blive en del af Matematikcenters fællesskab af online frivillige.
Webmatlive holder normalt åbent hver mandag til torsdag kl. 15.00-17.00 samt tirsdag, onsdag og søndag aften kl. 19.30-21.30.
Hvad får du ud af at være frivillig hos Matematikcenter?
- mulighed for at hjælpe og inspirere unge til at blive bedre til matematik
- erfaring med at lære fra dig
- holde dine matematiske kompetencer ved lige
Hvad forventer vi af dig?
- at du har bestået matematik på A-niveau eller tilsvarende
- at du kan formidle matematik til børn og unge på en ligefrem og virkelighedsnær måde
- at du kan tage én fast vagt om ugen
- at du kan fremvise en ren børneattest
- at du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egen tid
Send en mail til os, hvis du er interesseret i at høre mere.
Vi glæder os til at høre fra dig!
-
Udvidede åbningstider på Webmatlive.dk
NyhederTil trods for at mange af landets skoleelever er ved at være godt trætte af den digitale undervisning og længes tilbage/frem mod den almindelige hverdag, oplever vi fortsat en øget efterspørgsel på lektiehjælp i matematik - især på Webmatlive.dk, vores online lektiecafé.
I løbet at de første 20 dage i 2021 var der 180 lektiehjælpssessioner på Webmatlive - til sammenligning var der 48 lektiehjælpssessioner i hele januar sidste år.
Pga. den øgede efterspørgsel i den digitale lektiecafé, udvider vi nu åbningstiderne på Webmatlive.dk, for at kunne hjælpe så mange elever som muligt.
Åbningstider på Webmatlive.dk
Frem til vinterferien er der åbent på følgende tidspunkter:
- mandag kl. 13-15
- tirsdag kl. 13-17 og 19.30-21.30
- onsdag kl. 13-15 og 19.30-21.30
- torsdag kl. 13-15
- søndag kl. 19.30-21.30.
For at få hjælp på Webmatlive.dk, skal du blot oprette en gratis profil her.
Du kan også få hjælp på Matematikcenters digitale materialeplatform, Webmatematik.dk, som er bygget op med tekst, eksempler, forklarende figurer og videoer. På Webmatematik er der også et forum, hvor frivillige sidder klar til at svare på dine spørgsmål.
-
Studentermedhjælper til kommunikation og markedsføring
Ledige stillingerNy frist: 7. februar 2021
Matematikcenter søger en studentermedhjælper 10-15 timer ugentligt til at varetage organisationens kommunikationsindsatser henvendt Matematikcenters brugere og samarbejdspartnere.
Matematikcenter er en frivillig forening, der tilbyder gratis lektiehjælp i matematik til unge i lokale lektiecaféer og digitalt på Webmatematik.dk og Webmatlive.dk. Vi søger en studentermedhjælper, der skal være med til at sikre:
- at vores målgruppe kender til vores tilbud om gratis lektiehjælp i matematik
- at vi formidler vores indsatser og resultater eksternt og til vores samarbejdspartnere og sponsorer
Det betyder at studentermedhjælperen skal:
- Lave indhold til vores hjemmeside: matematikcenter.dk om vores indsatser, de frivillige og især de unge, der bruger os (tekst og video)
- Lave opslag og sætte annoncer op på sociale medier
- Tage på skolebesøg i samarbejde med vores frivilligkoordinator
- Udsende nyhedsbreve, som formidler vores indsatser
- Stå for at udsende pressemeddelelser
Vi forventer derfor at du:
- Er en dygtig formidler og formår at kommunikere skarpt på forskellige platforme og til forskellige målgrupper
- Læser en relevant uddannelse
- Er opsøgende, da du både skal booke samt lave interviews i lektiecaféer og over telefonen med frivillige og elever
- Kan være til stede på kontoret i København SV to dage om ugen
- Gerne har kendskab til redigering af hjemmesider (Umbraco) og til at udsende nyhedsbreve (Mailchimp)
- Gerne har kendskab til optagelse og redigering af video
- Gerne har kendskab til opsætning af annoncer på Facebook
Interesseret?
Send en kortfattet ansøgning og CV i én samlet fil til job@matematikcenter.dk hurtigst muligt og senest søndag den 7. februar 2021. Skriv ”Studentermedhjælper kommunikation” i emnefeltet.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, så kontakt sekretariatsleder Bolette Møller Jensen på telefon 60129835 eller på mail.
-
Projektleder til Matematikcenter
Ledige stillingerMatematikcenter søger en projektleder til bl.a. at gennemføre projektet ”mentorindsats til FGU-elever”.
Matematikcenter er en forening af frivillige matematikhjælpere, der tilbyder gratis lektiehjælp i matematik. Vores brugere er elever, der har matematik i grundskolens udskoling, på ungdomsuddannelser og voksenuddannelser. Matematikcenter tilbyder gratis lektiehjælp og eksamensforberedelse i ugentlige lektiecaféer, online på webmatematik.dk og webmatlive.dk samt i årlige eksamenscaféer.
Projektet ”Mentorindsats til FGU-elever” skal udvikle og afprøve en mentorordning med et korps af frivillige, som skal støtte og vejlede elever på Den forberedende grunduddannelse (FGU) i matematik, så de bliver parate til at gennemføre f.eks. en ungdomsuddannelse eller varetage et arbejde. Projektet gennemføres i tæt samarbejde med flere partnere (FGU Skolen Øst, Kommunale Ungeindsatser, ekstern evaluator og fonden). Projektets mål er bl.a., at der skabes mentormatch, udvikles materialesamling til Webmatematik.dk samt gennemføre lektioner i Matematikcenters online lektiecafé, Webmatlive.dk, med FGU-elever. Der arbejdes i løbet af projektet med læring, hvor projektets indsatser løbende tilpasses og justeres baseret på de erfaringer der gøres. Derudover er det målet at der løbende arbejdes med forankring af projektets indsatser. Det er projektlederen, der er drivkraften bag, at projektets aktører opnår ovenstående resultater.
Som projektleder bliver din opgave at:
- Sikre gennemførelse af projektet, herunder at leverancer, milepæle og resultater nås
- Stå for den overordnede organisering og koordinering af projektet og dets aktører
- Samarbejde med Matematikcenters øvrige ansatte, herunder især Matematikcenters frivilligkoordinator vedr. rekruttering og fastholdelse af frivillige
- Samarbejde med den deltagende FGU-institution samt De kommunale Ungeindsatser i fem kommuner
- Planlægge og deltage i interne læringsworkshops i løbet af projektet i samarbejde med ekstern evaluator
- Sikre organisatoriske og økonomiske forudsætninger for forankring af indsatsen i samarbejde med sekretariatslederen
- Økonomistyring i samarbejde med sekretariatslederen
- Kontakt til Den A.P. Møllerske Støttefond
Vi forventer derfor, at du:
- Har erfaring med projektledelse og -styring
- Kan koordinere projektets aktører, f.eks. på baggrund af din erfaring med relationel koordinering
- Har varetaget lignende stilling i en frivillig forening og/eller ikke-profit organisation
- Har arbejdet som eller med frivillige og kender til det frivillige miljø, deres motivation og drivkraft
- Trives godt på et mindre sekretariat, hvor der er kort fra tanke til handling
- Er omstillingsparat og selv tager initiativ til at drive indsatser frem
- Gerne har arbejdet med mentorindsatser, dog ikke et krav
- Gerne har et kendskab til FGU-området (eller tidligere produktionsskoleområdet) og til uddannelsesområdet generelt, dog ikke et krav
Du bliver en del af Matematikcenters sekretariat beliggende i København SV. Sekretariatet består af 2 fuldtidsansatte, der arbejder med frivilligkoordinering, ledelse og fundraising samt 2 deltidsansatte der arbejder som webredaktør og med kommunikation. Projektet begynder i februar 2021 og løber indtil december 2023. Stillingen er således tidsbegrænset (Februar 2021- december 2023). Stillingen er 30 timer ugentligt med mulighed for at skalere til fuld tid i løbet af ansættelsen, såfremt der opnås finansiering til det.
Matematikcenter er en mindre forening og er derfor ikke lønførende og der tilbydes ikke pension.
Ansøgningsproces og spørgsmål
Send en ansøgning, CV og eventuelle bilag (i én samlet fil) til job@matematikcenter.dk hurtigst muligt og senest søndag den 17. januar 2021. Skriv ”Projektleder FGU” i emnefeltet. Ansøgninger læses løbende. Samtaler forventes afholdt (online) i slutningen af uge 3.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, så kontakt sekretariatsleder Bolette Møller Jensen på telefon 60129835 eller på mail.
-
Orientering om Coronavirus og lektiecaféer
Nyheder(Opdateres løbende)
2/11/2020
Grundet nye retningslinjer i Hovedstadsområdet er følgende lektiercaféer lukket indtil efter jul. Det drejer sig om lektiecaféer på Niels Brock Gymnasium, Vibenhus Gymnasium, HC Ørsted Gymnasiet, Falkoner Gymnasiet, VUC Lyngby, Københavns Private Gymnasium og Tårnby Gymnasium og HF.
Husk du stadig kan bruge vores onlinelektiecafé, Webmatlive.dk, som holder åbnet tirsdag, onsdag og søndag, og på Webmatematik.dk finder du gennemgang af pensum, videolektioner, formelsamlinger og meget mere.
5/11/2020
Lektiecaféen på Hovedbiblioteket i Aalborg er lukket
Lektiecaféen på Hovedbiblioteket holder lukket igen, grundet udviklingen af coronavirus. Vi opfordrer i stedet til at benytte vores online lektiecafé i stedet: www.webmatlive.dk som har åben tirsdag eftermiddag og aften, samt onsdag og søndag aften og https://www.webmatematik.dk/.
2/11/2020
Lektiecafé på Niels Brock Gymnasium har igen åbent
Lektiecaféen på Niels Brock Gymnasium åbner i dag d. 2/11/2020 igen, og der vil være mulighed for at få matematikhjælp fra kl. 15:30-17:30
26/10/2020
Lektiecafé i Vejle, Silkeborg, på Niels Brock samt H.C Ørsted Gymnasiet har fortsat lukket grundet Corona-restriktioner.
Vi opfordrer til at benytte vores online lektiecafé i stedet: www.webmatlive.dk som har åben tirsdag eftermiddag og aften, samt onsdag og søndag aften. Ellers kan man benytte vores andre lektiecaféer der stadig har åbent eller benytte https://www.webmatematik.dk/.
26/10/2020
Til brugere af Matematikcenters lektiecaféer:
I den nuværende situation med spredning af Coronavirus beder vi jer om at følge myndighedernes anbefalinger. Hvis I har været i risikoområder, har været i kontakt med coronasmittede eller er syge, så lad være med at komme i vores lektiecaféer.
Hvis du kommer i en af vores lektiecaféer, så følg rådene for god hygiejne (hold afstand, host eller nys i ærmet, vask hænder ofte og brug håndsprit).
Vi holder løbende øje med situationen og er i kontakt med vores samarbejdsskoler og biblioteker. Vi orienterer her på matematikcenter.dk, hvis der sker ændringer.Hvis I har brug for lektiehjælp i matematik, så kan I bruge vores online lektiecafé, www.webmatlive.dk i stedet!