Nyheder fra Matematikcenter
Tilbage til feedStudiejob: webredaktør og koordinator for webmatlive
Matematikcenter søger en studentermedhjælper 10-15 timer ugentligt som redaktør for webmatematik.dk og koordinator for webmatlive.dk.
Som redaktør og koordinator bliver dine arbejdsopgaver, at:
- vedligeholde eksisterende og udvikle nyt indhold til webmatematik.dk
- planlægge og producere videolektioner til webmatematik.dk
- rekruttere og koordinere frivillige til webmatlive.dk
- udvikle og skrive #DerErMatematikiAlt – Matematikcenters sociale medier-koncept
- være moderator for webmatematik.dk’s online forum
- assistere projektleder for lektiecaféer med skolebesøg
Vi forventer derfor, at du:
- har et højt matematisk niveau – og minimum A-niveau
- har erfaring med LaTex og gerne med opdatering af hjemmesider
- har mindst 2 år tilbage på dit studie
- kan være til stede på kontoret to dage om ugen
- gerne studerer inden for det naturvidenskabelige eller tekniske fagområde
- kan arbejde selvstændigt og er udadvendt og ikke bleg for at tale foran større forsamlinger
- kan bevare overblikket og er god til at give andre et godt overblik
Om Matematikcenter
Matematikcenter er en forening af frivillige matematikhjælpere, der tilbyder gratis lektiehjælp i matematik. Vores brugere er elever, der har matematik i grundskolens udskoling, på ungdomsuddannelser og voksenuddannelser. Matematikcenter laver gratis lektie- og eksamenshjælp i ugentlige lektiecaféer, online via webmatematik.dk og webmatlive.dk samt i årlige eksamenscaféer.
Du bliver en del af Matematikcenters sekretariat i København, som består af tre fuldtidsansatte. Du bliver ansvarlig for at kvalitetssikre Matematikcenters faglige matematikindhold. I nogle tilfælde kan du blive spurgt om at deltage i interviews i pressen vedrørende Matematikcenters tilbud.
Interesseret?
Send en kortfattet ansøgning og CV til ninna@matematikcenter.dk hurtigst muligt og senest den 6. oktober. Samtaler afholdes løbende. Alle spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til sekretariatsleder Ninna Hoegh på ninna@matematikcenter.dk eller tlf.: 5354 5088.
Vi forventer opstart på job senest den 1. november og meget gerne før.