Menu

Menu

Nyheder fra Matematikcenter

Tilbage til feed

Studentermedhjælper: Webredaktør for webmatematik.dk

Ledige stillinger

Matematikcenter søger en studentermedhjælper til en stilling som webredaktør for vores hjemmeside, Webmatematik.dk og moderator for forummet. Stillingen er 10-15 timer ugentligt og tidsbegrænset til udgangen af december 2020 med mulighed for forlængelse.

Matematikcenter er en forening af frivillige matematikhjælpere, der tilbyder gratis lektiehjælp i matematik. Vores brugere er elever, der har matematik i grundskolens udskoling, på ungdomsuddannelser og voksenuddannelser. Matematikcenter laver gratis lektie- og eksamenshjælp i ugentlige lektiecaféer, online på webmatematik.dk og webmatlive.dk samt i årlige eksamenscaféer.

Webmatematik.dk er kendt og brugt af især gymnasieelever i hele landet og har 5 millioner besøg årligt. Hjemmesiden indeholder gennemgang af pensum fra 7. klasse til A-niveau, videolektioner, opgaver, formelsamling, spørgeforum samt inspirationssiderne #derermatematikialt.

Som redaktør for hjemmesiden bliver din opgave at:

  • vedligeholde eksisterende og udvikle nyt indhold til webmatematik.dk
  • svare på henvendelser fra Matematikcenters brugere
  • være moderator for webmatematik.dk’s online forum
  • samarbejde med frivilliggruppen, der også udvikler indhold
  • udvikle og skrive #derermatematikialt

Du får:

  • adgang til egen computer
  • erfaring med at producere matematisk undervisningsmateriale henvendt folkeskole- og ungdomsuddannelseselever
  • erfaring med at koordinere frivillige

Vi forventer derfor, at du:

  • har et højt matematisk niveau – og minimum A-niveau i matematik
  • har erfaring med opdatering af hjemmesider
  • har erfaring med LaTex og phpBB
  • gerne studerer eller har en uddannelse inden for det matematiske, naturvidenskabelige eller tekniske fagområde
  • kan arbejde selvstændigt
  • kan bevare overblikket og er god til at give andre et godt overblik

Stillingen er en studentermedhjælperstilling på 10-15 timer fordelt på to ugentlige arbejdsdage. Stillingen er tidsbegrænset til udgangen af 2020 med mulighed for forlængelse. Du bliver en del af Matematikcenters sekretariat beliggende i København S. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og senest den 1. oktober.

Send en kortfattet ansøgning og CV til sekretariatsleder, Bolette Møller Jensen, på mail hurtigst muligt og senest den 20.september 2020. Samtaler afholdes løbende.