Privatøkonomi
Privatøkonomi har til formål at give unge på erhvervsuddannelser forudsætninger for at navigere i samfundets finansielle landskab.
Projektet løb fra foråret 2021 til marts 2023. Gennem workshops om privatøkonomi har de frivillige oplægsholdere informeret og inspireret unge på erhvervsuddannelser til at forholde sig til deres privatøkonomi. Udover workshops har vi udviklet den online materialesamling Styr på Penge, der kan understøtte undervisning på skolerne.
Undersøgelser fra Finans Danmark viser, at unge med økonomiske udfordringer og gældsproblemer finder deres økonomiske situation skamfuld og at mange af disse unge ikke opsøger hjælp, eller først gør det alt for sent.
De finder deres privatøkonomi svær at navigere i, og får ikke altid den nødvendige vejledning hjemmefra. Det går ud over de unges generelle trivsel og muligheder. Manglende muligheder, som påvirker deres uddannelsesvalg og muligheden for at gennemføre en uddannelse.
Vores workshops giver viden om bl.a. løn, budget, skat, lån og pension, og vi ønsker med indsatsen at skabe et sprog for, hvordan man taler om privatøkonomi samt gøre økonomiske fagtermer let forståelige for erhvervsskoleelever, idet de typisk tidligere i livet end andre unge forpligter sig økonomisk. Ordfører i Erhvervsskolernes Elevorganisation, Sofus Johannes Otto, fortæller:
Vi ønsker ligeliges med indsatsen at aftabuisere privatøkonomi og gældsproblemer ved at give eleverne en økonomisk selvtillid gennem viden og værktøjer til at mestre deres privatøkonomi. Samtidig tilstræber vi at privatøkonomi bliver noget vi taler om både i og udenfor hjemmet – også når det er svært, og man som ung nogle gange kan føle sig utilstrækkelig.
Hvem er Erhvervsskolernes Elevorganisation?
EEO er erhvervsskoleelevernes talerør, og repræsenterer et bredt udsnit af uddannelsesretninger herunder erhvervsuddannelse med en gymnasial studentereksamen (EUX), Teknisk Gymnasium (HTX), Social- og Sundhedsassistent (SOSU) samt den Pædagogiske Assistentuddannelse (PAU). EEO arbejder for udbytterig og gratis uddannelse og aktiviteter, der styrker elevernes kompetencer, og for EEO er det af afgørende betydning, at unge tidligt lærer at varetage deres egen økonomi, fordi det giver dem en forudsætning for at have styr på den økonomiske del af deres voksenliv.
I Matematikcenter ser vi et stærkt match mellem vores mangeårige erfaring med matematiske udviklingsprojekter og EEO’s indgående kendskab til erhvervsskoleelever.
Hvem er vi støttet af?
Projektet er et samarbejde mellem Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO) og er støttet af Spar Nord Fonden og Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond.