Menu

Menu

Nyheder fra Matematikcenter

  • Matematik og privatøkonomi på skemaet til EEOs landsmøde

    Nyheder

    Matematikcenter deltog i EEOs (Erhvervsskolernes Elevorganisation) landsmøde den 7. april, som led i organisationens nye projekt ”Udbredelse af Webmatlive.dk". Derudover holdt Matematikcenter en workshop for EEOs medlemmer om privatøkonomi. Her fik medlemmerne bl.a. mulighed for at lægge deres eget budget og gennemgå deres lønseddel sammen med Matematikcenter.

    Matematikcenter på EEO landsmøde 1

     Matematikcenter på EEO landsmøde 2

    Mere online lektiehjælp til erhvervsskoleelever

    Matematikcenters deltagelse i landsmødet kom først og fremmest på plads pga. Matematikcenters nye projekt ”Udbredelse af Webmatlive.dk blandt industrirettede erhvervsskoleelever”. Et projekt, der er støttet af Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond. Matematikcenter har i den forbindelse indgået et samarbejde med EEO mhp. at få flere erhvervsskoleelever til at benytte sig af Matematikcenters tilbud. Der er især gode muligheder for erhvervsskoleeleverne på Webmatlive.dk.

    ”Webmatlive.dk er tilgængeligt for elever i hele landet med en computer og internetforbindelse. Vi kan derfor hjælpe mange flere elever, der pga. store afstande ikke har mulighed for at komme i vores lektiecaféer. Derved sikrer vi, at alle får muligheden for, at modtage gratis lektiehjælp i matematik uanset hvor i landet de befinder sig”, siger Kathrine Predstrup, Sekretariatsleder i Matematikcenter.

    Styr på Penge

    Matematikcenters deltagelse på EEOs landsmøde havde ikke udelukkende det formål at oplyse eleverne om organisationens tilbud. Workshoppen blev gennemført i forbindelse med Matematikcenters nye indsats ”Styr på Penge”.

    Matematikcenter på EEO landsmøde 3

    Projektet indebærer bl.a. udvikling af nyt indhold om privatøkonomi på webmatematik.dk. Under overskriften "Styr på Penge" ligger en række emner om privatøkonomi, hvor man f.eks. kan læse om forskellige måder og udregninger ved at finansiere købet af en mobiltelefon.

    Matematikcenter EEO landsmøde 5

    På EEOs landsmøde handlede workshoppen dog primært om at lægge sit budget. Medlemmerne fik gode råd til, hvordan de holder styr på deres indtægter og udgifter. Derefter kunne de gennemgå deres lønseddel og få styr på, hvordan deres skat og feriepenge udregnes.

    Matematikcenter EEO landsmøde 4 

    Læs om projektet Styr på penge her.

    Prøv selv kræfter med dit budget eller prøv vores "Styr på pengene"-quiz.

  • NOAN støtter Matematikcenter

    Nyheder

    Den østrigske virksomhed, NOAN, har siden 2011 årligt støttet Matematikcenter. I 2018 bakker virksomheden fortsat op omkring Matematikcenters arbejde for at skabe begejstring for matematik blandt børn og unge.

    NOAN er en østrigsk olivenvirksomhed. Gennem årene har NOAN støttet Matematikcenter i Danmark og Mattecentrum i Sverige.

    Opbakningen fra NOAN har bl.a. gjort, at Matematikcenter har kunne vokse og udvikle sine tilbud til børn og unge i Danmark. I oktober 2011 åbnede Matematikcenter i Danmark med én lektiecafé i København. Siden da er der kommet flere lektie- og Eksamenscaféer til. I 2013 åbnede den første version af Webmatematik.dk og hjemmesiden havde 350.000 besøg. I 2017 havde Webmatematik.dk 4.500.000 besøg. Og i 2015 åbnede Matematikcenter sin online lektiecafé, som i efteråret 2017 skiftede navn til Webmatlive.dk. Webmatlive er åben to gange om ugen, og der er flere end 1.000 elever, der har oprettet deres egen profil på siden.

    Ovenstående resultater er kun mulige, fordi virksomheder som NOAN har støttet op omkring Matematikcenters arbejde over årene. Tak for opbakningen!


    Since 2011, the Austrian company, NOAN, has supported Matematikcenter every year. In 2018, the company continues to support Matematikcenter’s efforts to create enthusiasm for mathematics among children and adolescents.

    NOAN is an Austrian olive company. Throughout the years, NOAN has supported Matematikcenter in Denmark and Mattecentrum in Sweden.

    The support from NOAN has made it possible for Matematikcenter to expand and develop its activities to benefit children and adolescents in Denmark. In October 2011, Matematikcenter opened in Denmark with one study cafe in Copenhagen. Since then, several study and exam cafes have opened. In 2013, the first version of Webmatematik.dk opened and the website had 350.000 visits the first year. In comparison, in 2017 Webmatematik.dk had 4.500.000 visits. And in 2015, Matematikcenter opened its online study café, which in autumn 2017 was renamed Webmatlive.dk. Webmatlive is open twice a week and more than 1.000 students have created a profile.

    These results have been made possible by the continuous support of companies like NOAN to the work of Matematikcenter over the years. Thank you for your support!

  • Mød en frivillig: Karina Sunds Nielsen

    Nyheder

    Du kan møde dem hver uge. Enten i en lektiecafe, på webmatematik.dk eller på webmatlive.dk. Vi taler naturligvis om de mange passionerede og engagerede frivillige, som hver uge tager tid ud af kalenderen for at hjælpe andre, fordi de brænder for matematik. Mød Karina Sunds Nielsen, som er 25 år, læser Kandidat i Nanoscience og er frivillig i lektiecafé i Aarhus.

    Mød en frivillig Karina Sunds Nielsen Matematikcenter

     

    Hvorfor er du frivillig ved Matematikcenter?

    Jeg blev frivillig for at gøre en forskel og fordi den matematiske tilgang til problemløsning er en overset disciplin som rigtig mange har svært ved. Jeg bliver glad af at være frivillig fordi jeg ved, at jeg har gjort en forskel og hjulpet nogen der har brug for det.

    Hvordan bruger du matematik i din hverdag?

    Jeg bruger rigtig meget matematik i min hverdag. I mine studier på nanoscience, har jeg brugt rigtig meget differential- og integralregning. Men Jeg bruger lige så meget matematik når jeg holder styr på min private økonomi og handler ind. Den logiske tilgang man lærer igennem matematikken er også grundlaget for stort set al den problemløsning jeg laver.

    Hvad tænker du om matematik?

    Jeg tænker at matematik er en vigtig ting som mange overser - enten fordi det er svært eller fordi de ikke skal læse noget hvor ‘der er brug for matematik’.

    Hvorfor skal folk komme i Matematikcenters lektiecafé?

    Det er vigtigt for studerende at komme i lektiecaféen fordi man ikke kan lære alting i sidste øjeblik. Vi er en hjælpende hånd til dem der tør at tage imod den og arbejde med et emne de har svært ved - eller til dem der vil udvide deres horisont.

    Mød andre af Matematikcenters frivillige her.

     

  • Frivillig til Eksamenscafé

    Nyheder

    Brug 3-4 timer på at hjælpe elever på ungdomsuddannelserne med at forberede sig på deres matematikeksamen.

    Se mere her.

  • Debat: mere om privatøkonomi i matematik

    Nyheder

    "Når du skal styre din egen økonomi, stiller det i større eller mindre grad krav til dine matematiske evner. For privatøkonomi og matematik hænger uløseligt sammen.

    I denne uge har der været Pengeuge på folkeskolerne. Det er et super initiativ, som kommer mange unge til gode, men som navnet afslører, varer det desværre kun én uge."

    Læs Kathrine Predstrups debatindlæg i Politiken her.